Se Kurv
21. Apr. 2026

Murerbalje med planter hos 10-4.dk

Plantning i murerbaljer – sådan gør du trin for trin

En murerbalje er en enkel, billig og fleksibel løsning, hvis du vil dyrke planter, grøntsager eller krydderurter uden at anlægge et bed i haven. Den kan bruges på terrassen, altanen eller direkte i haven og kræver kun få forberedelser for at fungere godt.

For at få succes med plantning i en murerbalje er det vigtigt at tænke på dræn, jord og valg af planter. Med den rigtige opbygning kan du skabe gode vækstbetingelser og undgå problemer med for meget vand eller dårlig jord.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du planter i en murerbalje, så du får et godt resultat og planter, der trives.

Se udvalget af murerbaljer

Plantning i murerbaljer, smarte tips og ideer 10-4.dk

Omdan murerbaljen til funktionelle plantekasser

Det at bruge en murerbalje til plantning af blomster og planter på terrassen, er en kreativ og praktisk løsning, der byder på flere fordele. For det første har murerbaljen en stor kapacitet, hvilket er særligt gavnligt for planter, der kræver mere jord og plads til at sprede deres rødder. Det gør dem ideelle til større planter eller til at skabe en lille have med flere forskellige planter samlet.

En anden stor fordel ved murerbaljer er deres holdbarhed. De fremstilles typisk af robust plastik, der kan modstå vind og vejr, hvilket gør dem til en holdbar løsning til udendørs brug. Det er især vigtigt på terrasser, hvor de vil blive udsat for sol, regn og måske endda frost.

Desuden er murerbaljer relativt lette, og mange modeller har et håndtag, som gør dem nemme at flytte rundt på. Det er praktisk, når du skal omarrangere terrassen eller flytte planterne, for at give dem optimal sollys eller skygge i løbet af året.

Fra et økonomisk perspektiv er murerbaljen en billig løsning, hvis du sammenligner med traditionelle plantekrukker og -kasser. Det gør dem til et attraktivt valg for haveentusiaster, der ønsker at udvide deres have uden at bruge en formue.

Endelig giver brugen af en murerbalje til plantning en unik æstetik til terrassen. De kan males eller dekoreres for at matche terrassens stil eller for at tilføje et personligt præg. På den måde kan du skabe et iøjnefaldende og samtalevækkende element i din udendørs indretning.

Samlet set er brugen af murerbaljer til plantning en smart måde at kombinere funktionalitet med kreativitet, hvilket resulterer i et praktisk og smukt haveområde på din terrasse. Vær dog opmærksom på, at de fleste murerbaljer ikke er godkendte til fødevarer, men de fås hos 10-4.dk.

Murerbaljer med planter 10-4.dk

Derfor skal du vælge en fødevaregodkendt murerspand

De fleste murerbaljer og -spande er ikke fødevaregodkendte, hvilket kan være en udfordring, hvis du vælger at dyrke spiselige planter i dem eller hvis du bruger dem til at opbevare grønstsager i. Du kan dog vælge de fødevaregodkendte murerbaljer, som har en række betydelige fordele. De opfylder sundheds- og sikkerhedsstandarder, hvilket sikrer, at de er sikre til kontakt med mad og dermed også til dyrkning af spiselige planter samt opbevaring af grøntsager og frugter.

Her er nogle af de vigtigste fordele, ved at anvende fødevaregodkendte murerbaljer i din beplantning.

  • Sikkerhed
    • Fødevaregodkendte murerspande fremstilles af materialer, der ikke afgiver skadelige stoffer til jorden eller planterne. Det betyder, at du kan dyrke dine grøntsager, krydderurter og frugter, uden at bekymre dig om kontaminering fra beholderne.
  • Holdbarhed og robusthed
    • Murerbaljerne er gode til at modstå hårde forhold, hvilket gør dem ideelle til brug i haven. De kan modstå vægten af jorden og planterne, uden at revne eller blive beskadigede.
  • Fleksibilitet og mobilitet
    • De er forholdsvist lette at flytte rundt, hvilket giver dig fleksibilitet i din haveplanlægning. Og har du lagt lecanødder i bunden og eventuelt lavet et hul i bunden af spanden, undgår du også, at de er fyldte med vand og derfor tunge.
  • Økonomisk fordelagtige
    • Selvom de er robuste og holdbare, er fødevaregodkendte murerbaljer stadig en forholdsvis billig økonomisk løsning, sammenlignet med andre havebeholdere.

Sådan planter du i en murerbalje – 7 trin

Med en murerbalje som plantekasse, kan du nemt og billigt skabe et lille plantebed, men det kræver den rigtige opbygning for at få succes. Følg disse trin for at sikre dine planter de bedste vækstbetingelser.

  • 1. Lav dræn i bunden

    • Murerbaljer er ikke født med drænhuller, så du skal selv bore små huller i bunden for overskydende vand kan løbe væk, så du undgår, at rødderne drukner i stillestående vand. Placér eventuelt et lag leca-sten i bunden for ekstra dræning. Brug potteskår, lecanødder eller sten i bunden af murerbaljen.
    • Du kan også undlade huller i bunden, hvis du vil undgå vand på fliserne.
  • 2. Fyld jord i baljen

    • Planternes trivsel afhænger af jorden. Brug en god næringsrig pottemuld eller højbedsmuld blomster og grøntsager, eller en specialjord til surbundsplanter som blåbær. Fyld baljen op, men lad lidt plads være øverst.
  • 3. Vælg og placer dine planter

    • Placér planterne med passende afstand, så de har plads til at vokse. Murerbaljer er nemme at flytte rundt, men sørg for at placere dem et sted med den rette mængde sollys og regn.
  • 4. Plant og tryk jorden let til

    • Sæt planterne i jorden og tryk forsigtigt omkring rødderne, så de står stabilt.
  • 5. Vand regelmæssigt

    • Sørg for regelmæssig vanding og vedligeholdelse, da jorden i baljer og krukker, er afhængig af vanding, samtidig med at de tørrer hurtigere ud, end når du planter i bedet.
    • Det gælder især, hvis der er hul i bunden af baljen.
  • 6. Gød efter behov

    • For at få sunde planter og en frodig vækst, er det vigtigt at tilføre næring. Brug organisk gødning eller flydende gødning afhængigt af, hvilke planter du dyrker.
  • 7. Vælg gerne en fødevaregodkent murerbalje

Ved at bruge murerbaljer til plantning, kan du skabe et unikt, billigt og funktionelt haveområde på din terrasse, samtidig med at du genbruger og tilpasser et almindeligt byggemateriale til et nyt formål. Ønsker du et personlig touch, kan du overveje at male eller dekorere baljerne.

Du kan også vælge en større og mere dekorativ løsning, som også kan være højere, så du kan stå op når du arbejder i jorden.

Se vores plantekasser og selvvandingskasser

Se udvalget af murerbaljer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.